Salgs og leveringsbetingelser - by bock
1687
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-1687,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-13.7,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.5,vc_responsive

Salgs og leveringsbetingelser

Levering:

Når du bestiller et produkt hos By Bock, vil vi i samarbejde med dig fastsætte en leveringsdato. Vi gør os umage for at finde lige præcis det råmateriale, som passer til dit projekt, og forarbejder det med fokus på detaljerne, hvorfor leveringstiden afhænger af projektets omfang og karakter.

 

Skulle der opstå forsinkelser hos anvendte logistiske tredjepart, kan By Bock ikke holdes ansvarlig for denne forsinkelse.

 

Ønsker du selv at afhente varen hos os og spare leveringsomkostningerne, skal dette fremgå af den endelige aftale. I forbindelse med afhentningskøb vil levering og risikoovergang finde sted, når varen er stillet til din rådighed jf. INCOTERMS 2010 EXW.

 

Fragtpriser

Fragtpriserne forhandles individuelt afhængig af geografisk placering i forhold til virksomhedens adresse. Der tages ligeledes forbehold for ekstra udgifter i forbindelse med omkostninger til bro eller færgeoverfart.

 

Ønsker du en konkret pris på levering forud for bestilling, bedes du kontakte os på mail: info@bybock.dk eller på tlf. 22 46 48 33

 

Betaling og betalingsbetingelser

Hos By Bock har du som standard en betalingsfrist på 8 dage, efter leveringen er fundet sted. Der tages ejendomsforbehold for varerne, indtil betalingen er fundet sted.

 

Hos By Bock kan du betale med:

  • Dankort/VISA Dankort
  • VISA/VISA Electron
  • Bankoverførsel

Alle priser på www.bybock.dk er vejledende og indikerer prisen for den viste varer. Alle priser er angivet i DKK og er inklusive 25% moms.

 

Fortrydelses- og returret

Der gives ikke reklamationsret på vores specialfremstillede produkter, da By Bock bygger håndlavede møbler, der er lavet efter kundens individuelle specifikationer.

Vi tager derfor ikke varer retur, der er lavet på mål og specialbestillinger.

 

Reklamationer

Da vi gerne vil have, at vores kunder har en god oplevelse, når de køber et produkt hos By Bock, er det vigtigt, at man kender lidt til produktet. Vores planker bliver ovntørret ved vores leverandør, det vil sige, at plankerne ligger i et rum/ en ovn med et bestemt antal varmegrader i omkring 6 mdr. Derved sænker man fugtigheden i træet, og man mindsker at træet slår sig, når plankerne kommer indendørs. Da træ er et naturprodukt, vil det arbejde, når luftfugtigheden ændres, og der kan fremkomme vindrevner, det skal ikke betragtes som en fejl i træet, men mere som en charme og det, der gør plankerne unikke.

 

På trods af ovenstående bearbejdning af træet, kan det ikke udelukkes, at træet vil ændre sig over tid, hvorfor reklamationsretten ikke gælder for revner/sprækker eller såfremt træet ændrer farve. Tilsvarende frafalder reklamationsretten, såfremt fejlen eller skaden opstår i forbindelse med forkert betjening, manglende eller ringe vedligeholdelse. Vi anbefaler derfor, at du benytter dig af By Bock’s egne montører, eller en tilsvarende kompetent leverandør i forbindelse med opsætning og efterfølgende pleje af produktet.

 

Samme dag du erkender fejl eller mangler ved produktet, bedes du rette henvendelse til By Bock på tlf. 22 46 48 33 eller på info@bybock.dk

 

Forbehold for varegengivelse

Hos By Bock arbejder vi med naturprodukter, hvorfor du ikke kan forvente en præcis gengivelse af varerne, du ser på hjemmesiden. Vi tilstræber selvfølgelig at lave dine møbler efter dine ønsker, men da plankernes udseende afhænger af træet, vil produkterne aldrig være helt ens. Vi kan derfor garantere, at dine træmøbler er helt unikke.